Velkommen

Siden er tænkt som Biersteds opslagstavle, så har du et arrangement som du tænker er relevant er du velkommen til at skrive til webmaster, som så opretter det på siden.


 

Ny skov 2020
Grundvandssikrende skovrejsning ved Biersted er en konsekvens af samarbejdsaftale mellem Naturstyrelsen, Jammerbugt Kommune og Aabybro Vand, om at skabe et arealmæssigt sammenhængende skovområde.

Samtidig er kommuneplantillægget udtryk for et ønske om at justere retningslinje 6.19 i Helhedsplan17 sådan, at udpegningen af områder indenfor projektområdet hvor skovrejsning er uønsket ændres til skovrejsning ønsket.
Projektområdet strækker sig fra Aabybros nordøstlige bygrænse i vest til Biersted Kirke i øst og omfatter arealer i indvindingsoplandet til Aabybro Vands kildepladser nord for Biersted og nordøst for Aabybro.
Et overordnet formål med projektet er at øge grundvandsbeskyttelsen i indsatsområdet ved at etablere fredskov.

Desuden er formålet med skovrejsning at skabe, bevare og øge skovens biologiske mangfoldighed og sikre, at hensyn til landskab, natur, kulturmiljø, miljøbeskyttelse og friluftsliv tilgodeses – såvel eksisterende værdier, som potentialer.
Projektområdet er samarbejdspartnernes hensigtserklæring for skovrejsningsprojektets mulige udstrækning og afgrænsning.
Der er ikke lavet en detaljeret planlægning for indretning af projektområdet og det ønskede skovrejsningsområde.

Hele projektområdet er omfattet af beskyttelseszone omkring kirker (Helhedsplan17, retningslinje 7.8), hvor hensynet til kirkens betydning som monument i landskabet og lands-, bymiljøet ikke må tilsidesættes.
Etablering af skov vil fremadrettet sløre kirkens synlighed i landskabet, men kirker vil stadig opfattes som centrale og prægende bygningselement i forhold til anden bebyggelse i landskabet.
Indsigt til og udsigt fra kirken skal inddrages i planlægningen.

 


 


 

I hele juli måned vil stuehuset på Vildmoseporten, så vidt muligt, være beboet af en "forpagter" hver dag fra kl. 10.00 til 17.00

Han vil gerne vise rundt i udstillingen og for fortælle om Store Vildmose og Vildmoseportens historie.

Der kan også købes en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kringle, og nyde den i den gamle stue, hvis man bliver lækkersulten under besøget.

Forpagter 2019

 


 

BIF's Vennekreds arrangerer GRISEFEST

Lørdag d. 14. september 2019 kl. 12.30 v. Hallen

PRIS VOKSEN 100 kr.
Barn u/12 år 50 kr.

Tilmelding til:
  Trine Borup   24222670

Vi forbeholder os ret til at aflyse

BIFs Vennekreds

 


Temauge om "Biersted station og jernbanen"

I anledning af 50 årsdagen for lukningen af Fjerritslevbanen giver Lokalhistorisk den max gas med mange aktiviteter i ugen fra søndag den 29. september til mandag den 7. oktober.

Stationsarealet 1954

Åbning af ny udstilling om stationen og jernbanen, kommenteret billedforedrag i arkivet, arbejdende værksted, hvor du kan se jernbane-entusiaster bygge små modeltog, foredrag med Bjarne Nielsen Brovst om dagligdagen på en station og jernbanen som livsnerve for en lille landsby, byvandringer med Frank Bæhrenz i "Biersted gamle stationsby 1940-1975" med mulighed for tilkøb af traktement på Biersted Kro efter byvandringen.

Det bliver en uforglemmelig uge om lokalhistorien, så sæt allerede nu X i din kalender. Vi åbner dog først for tilmeldinger senere.

 


 

Der er igen i år kåret en Årets Bjessing i forbindelse med Mosefesten i BierstedIMG 9420 1

Det er SparNord som står for uddeling af prisen, udfra de indstillinger der er indgivet fra alle byens foreninger.
I år faldt valget på Mathias Ettrup Dahl, som de seneste år har været et utroligt aktiv for byen.
Her er nogle af de ord der blev sagt ved udnævnelsen søndag eftermiddag:

I Biersted har vi mange ildsjæle, og én af dem er Mathias Ettrup Dahl.
Han står bag flere af de bedste initiativer, der er realiseret i nyere tid, og han driver det helt af egen kraft.
Han står for byens velkomstmapper, en mappe som gives til nytilflyttere. Mappen indeholder div. foldere og brochurer fra næsten samtlige foreninger og erhvervslivet i Biersted. Mathias startede selv projektet op og samlede materiale ind fra de forskellige foreninger og erhvervslivet. Der blev efterlyst tomme/brugte mapper på Facebook, så alt i projektet er omkostningsfrit. Mathias står selv for at samle mapperne, og så kan de ellers uddeles ved hjælp fra folk i byen, som har fået ny nabo. Det har virkelig gjort en forskel for folk, der flytter til Biersted, at de føler sig velkomne og godt modtaget.
Mathias er også Biersteds nyhedsorgan, da han deler de events og nyheder på vores fælles opslagstavle på Facebookgruppen "Fra bjessing til bjessing", som i øvrigt også er oprettet af Mathias. Gruppen har pt over 1000 medlemmer.
I forbindelse med at Biersted Landsbyråd samlede penge ind til en ny legeplads tog Mathias initiativ til projektet "Giv en flaske", hvor man kunne donere sine tomme flasker. Mathias lavede en opsamlingsrunde, hvor folk skrev deres adresse, og så hentede Mathias flaskerne og indleverede dem. Han indsamlede lynhurtigt over 12.000 kroner i løbet af 5 måneder, som blev givet til etablering af den nye legeplads.
Mathias er en del af Landsbyrådet, og desuden engageret i Dagli'Brugsen Biersted, hvor han er en aktiv del af bestyrelsen. I kraft af sit arbejde som kok har han ofte budt ind med idéer til "Smag på Dagli'Brugsen".
Når alt dette er sagt, skal det lige nævnes, at Mathias stammer rigtig meget, så meget at det er svært at føre en samtale med ham. Derfor foregår det meste kommunikation via mail, Messenger og Facebook, hvor Mathias er mester i at udtrykke sig skriftligt.
Han er altid venlig og positiv, initiativrig og arbejdsom, derfor var han det naturlige valg til titlen som Årets Bjessing 2019.
STORT tillykke med titlen til Mathias Ettrup Dahl

 


 

Søges du et fællesskab omkring dit/jeres barn, og bor du i Biersted og omegn så kan du helt sikkert finde en mødregruppen, som matcher dit behov her:

Biersted BabyCafé fb icon 120x120

Facebook gruppen er for alle, men du skal lige anmode om medlemsskab, det er for at sikre at det bevares som et sikkert forum, hvor man kan spørge om alt.
Ofte finder folk sammen i mindre grupper, det vigtigste er at alle får mulighed for at være med.

Hvis en gruppe ønsker det kan der aftales lån af lokaler til afholdelse af mødre/fædre gruppe. Spørg Administrator i gruppen.